Kreativitet i krøllede folder

I sidste uge rejste jeg nordpå for at finde sommeren, og der var den i Telemark, Norge. Familien kørte datteren til universitetet i Bø, hvor hun skal studere på forfatterlinien.

Vi benyttede os af muligheden og det gode vejr til at kigge os omkring i området og fik derfor også førstehåndsindtryk fra introdagene.

Min datter var begejstret for lærer og medstuderende og fortalte noget, der gjorde indtryk på mig. Holdets (13 deltagere) mødetid er kl. 10.30, for, som underviseren sagde med et glimt i øjet, at de kunne stå tidligt op om morgenen og skrive, vel vidende at de fleste sandsynligvis skrev i de sene aftentimer og måske natten med. Min datter var glad, for hun er mest klar i hovedet ud på de små timer og skriver bedst her med den konsekvens, at det er svært at møde tidligt næste dag med klare tanker til dagens arbejde. Jeg var glad på hendes vegne og i beundring over en uddannelse, der tilpassede sig elevernes vaner fremfor systemer, kasser, hvor alle skal passe ind uanset, om de skal skære en hæl og klippe en tå for det. Hvor ofte tilpasser vi os ikke systemer pr. automatik? Ikke at alt skal flyde, men sand kreativitet lader sig ikke tilpasse kasser. De gode ideer kommer ikke på kommando, fordi vi siger, at nu skal det komme i en given time. Gode ideer kommer, når vi skaber rammerne til det og er nærværende med, hvilke rammer der fungerer - og det kan godt være på et bestemt tidspunkt; flere forfatter har en stram systematik i deres dag for at kunne skabe. Får du gode ideer ved dit skrivebord, hvor du også ordner to-do-lister? Eller kommer de når du sidder uforstyrret i bilen (hvis du da ikke bruge den til alle de telefonsamtaler, du ikke nåede i dagens løb)? Eller når du går eller løber i skoven? Eller når du vågner midt om natten, spritvågen?

Kreativitet i rammer, der tilpasser sig, fremfor, at vi skal tilpasse os en given, uigennemtænkt form, får højere kvalitet, fordi vi skaber livsglæde og lethed, den kan trives med.

Hvor tilpasser du dig så meget, at du er en vranten, forvrænget form af dig selv? Hvad skaber glæde, nærvær og kontakt til dig selv?

Stuart Wilde sagde: "Life was never meant to be a struggle".

Struggle betyder ikke, at vi skal stoppe med at lave noget, men drejer sig om måden, vi griber det an på.

Når vi bruger al vores krudt på at tilpasse os noget, der ikke passer til vores inderste higen, mister vi kontakten til os selv og kræfterne slipper op.

Når vi skaber rammer, der passer til vores rytme af fredelige stunder og høj aktivitet, yder vi mere, med højere kvalitet og bevarer balancen og nærværet med os selv og andre.

Hvad er din rytme? Har du brug for at sove på beslutninger? Hvornår er du mest klar i hovedet? Hvor mange timer skal du som udgangspunkt sove for at være i topform? Hvor lang tid ad gangen kan du arbejde koncentreret? Og hvornår? Hvem er dine bedste støtter? Hvornår griner du højt og overgivent?

Livsglæden findes i at skabe rammer, der passer til dig. Vi har lært at tilpasse os i en sådan grad, at vi glemmer vores egen evne til at tænke og vores vilje til at skabe omstændigheder, der fungerer. Ofte skal vi lære at sige nej. Det lille ord, nej, er respektfuldt. Og det er vejen til at sig ja - til livet. Vi er her lige nu, vi får ikke en ommer i det her liv; hvad skal der til for at leve et liv i glæde og nytte? 

Lyder det som en luksus at skabe rammer, der fungerer for dig? Det er et spørgsmål om indstilling. Det er en viden om, hvad der får dig til at gøre dit bedste; om at lytte til dig selv, før du automatisk lade andre og omstændigheder gøre dig mindre. Vi har alle storheden i os, og når vi viser den, inspirerer vi andre. Måske er du ikke den eneste, der har tilpasset dig ud af form.