Ledelse af verdensmålene

FNs 17 verdensmål er verdens nye dagsorden, og vil på trods af verdensledere i modstand eller benægtelse sprede sig i bevidstheden i verden.

De  politiske holdninger til håndtering af verdensmålene kan kortfattet koges ned til 3 perspektiver på, hvor løsningerne skal komme fra:

- politikerne skal skabe incitamenterne til at ændre vores adfærd (de skal altså løse det, befolkningerne følger bare med)

- vi har hver især ansvaret igennem vore daglige valg (flyrejse, kødspisning mv)

- verdens ledere skal løse det (det inkluderer erhvervslivets ledere, forskningsinstitutioner og borgmestre)

 Det bliver nok en blanding af de tre, men jeg mener, at ledere i alle organisationer har et særligt ansvar.

 Alle lederes adfærd, beslutninger, strategier og kommunikation påvirker mange menneskers liv. Der sidder altså en person, med ansvar for en flok ledere og medarbejdere, som kan tage beslutninger, der har en effekt, ikke alene på medarbejderens liv, men ofte også hendes families. Det er en opgave, der involverer økonomi, bæredygtighed, omsorg og den større sammenhæng, man indgår i.

Pippi siger: ”Er man meget stærk, skal man også være meget god.”

De mennesker, det er givet at beslutte på andres vegne, har ansvaret for at gøre det med stor omhu, for styrke kan bruges brutalt, uden omtanke og ødelæggende. Eller med Astrid Lindgrens ord balanceret af anstændighed, omtanke og næstekærlighed.

De 17 verdensmål er en gennemtænkt, gennemtalt og gennemført guide til enhver, der har ansvar for andet end sin egen næsetip.

Ledere har her den perfekte tjekliste til deres ugentlige time med store tanker. Hvis du som leder ikke tager den time endnu, er det på høje tide. Hvem skal ellers bringe din organisation ind i en større sammenhæng?

Da ”70% CO2-reduktion i 2030” blev sagt højt første gang, var det lattervækkende; da det blev sagt højt i forbindelse med regeringsdannelsen i 2019, var der tøven; da det blev meldt ud med klar røst, kom der mange reaktioner, blandt andet: Vi kan ikke se til ende af vejen, så det går sandelig ikke.

Men mange sagde noget, der igen ligner Pippis ord: ”Det har jeg aldrig prøvet, så det klarer jeg helt sikkert.”

Der opstår en spirende kreativitet og nytækning, der er interessant og fremsynet som følge af den ambitiøse vision – og både erhvervsliv, forskere, politikere og privatpersoner melder sig som medløsere af udfordringen.
How fascinating!

Store visioner inspirerer til nytænkning, blod på tanden og lyst til at være med til at strække hals. Det er også til inspiration for andre landes ledere, måske ikke så markant endnu, men når der begynder at komme noget konkret ud af det, vil det uundgåeligt brede sig. Vi har set med vindmøllerne, der i de første år havde deres tålmodige væbnere i få entusiaster, der dukkede op på hvert eneste ”energi-møde” med deres sag og stemme, imens de lavede pilotprojekter langt ude på Vestkysten.

Enhver leder kan strække hals i sin organisation og sætte retning med et eller flere verdensmål som ramme.

I kunstens verden kalder man det et kreativt benspænd, at der er en tilsyneladende umulig betingelse, men det er en hjælp til at skærpe det kunstneriske udtryk,. Der kan komme noget særdeles inspirerende og af og til udødeligt ud af benspænd. Digteren Inger Christensen er kendt for blandt andet matematiske benspænd i sin digtekunst. Jørgen Leth fik de 5 benspænd af Lars von Trier i et filmprojekt for en del år siden og taler stadig i dag om det med entusiasme.

Hvis man i sin organisation tager verdensmålene alvorligt, kan det blive et benspænd, der vil udfolde kreativitet, nytænkning, overraskende ideer og stærke løsninger af høj kvalitet blandt eksperterne i organisationen, som således er med til at tage deres del af opgaven med at skabe bæredygtig udvikling.

En øvelse til den ansvarlige leder:

Store tænkere og forfattere brugte og bruger benene til at tænke med. De gik lange tur for at løfte ånden til at skabe deres store værker. Nietzsche gik 8 timer om dagen og mente slet ikke, at en tanke skabt uden en krop i bevægelse, var noget værd.

Mindre kan også gøre det.

Her er en idé til et ugentligt  møde med dig selv til at løfte blikket og tænke ud over dagligt vande.

Gå en lang, strategisk tur i omgivelser, der gør dig energisk og fredfyldt (personligt kan det for mig være naturen udenfor min dør eller en fremmed storby en tidlig morgen) med et vigtigt strategisk spørgsmål, som kunne være:

Hvad er (som leder og menneske) min opgave, der sætter et bæredygtigt aftryk ud over min tid?

Gentag den strategiske tur en gang om ugen i al din tid som leder.

Skift det store spørgsmål ud med et andet stort spørgsmål, når energien er løbet ud af det første.

Ved at tænke langt ud over din daglige ledelse, skaber du plads til større tanker om det, der skal løses her og nu eller i den nærmeste fremtid. De store tanker smitter af på dagligdagens valg og beslutninger på en gavnlig måde, som hæver det.

En lille daglig øvelse

Du kan hver morgen beslutte, hvilket (lille) skridt, du kan tage for et verdensmål i dag og vælge at tage et skridt hver dag uden at springe over.