Den mørkeste nat

21. december 2017

Stopping by Woods on a Snowy Evening

af Robert Frost

Whose woods these are I think I know.   
His house is in the village though;   
He will not see me stopping here   
To watch his woods fill up with snow.   
 
My little horse must think it queer   
To stop without a farmhouse near   
Between the woods and frozen lake   
The darkest evening of the year.   
 
He gives his harness bells a shake   
To ask if there is some mistake.   
The only other sound’s the sweep   
Of easy wind and downy flake.   
 
The woods are lovely, dark and deep,   
But I have promises to keep,   
And miles to go before I sleep,
And miles to go before I sleep.
 
Digtet og teksten herunder er fra årets julenyhedsbrev.
Vintersolhverv; det kommer hvert år, selvom jeg i november tvivler på, at lyset nogensinde vender tilbage. I dag er årets korteste dag og længste nat, i morgen begynder det at bevæge sig den anden vej.
Så få timers lys betyder øget opmærksomhed på at komme ud og fylde øjnene for os, der påvirkes af for lidt lys. Vi finder vore strategier. Min er i år at fortsætte badesæsonen på min lille lokale strand. Mit privilegium er, at jeg kan beslutte at bade, når solen er fremme, så jeg får både et lysbad og kicket fra det kolde vand. Tænk engang, hvor solen varmer selv i dag, hvor den står så lavt på horisonten at en bakke kan skjule den selv ved middagstid.
Det er en trend at bade om vinteren, så jeg er ikke den eneste,

der kender glæden ved gyset. Det får os i kontakt med det fysiske liv, med kroppen, vores hylster, og er gavnlig for jordforbindelsen – ikke mindst for de flyvske af os. Jordforbindelse er nødvendig, når tanker og sjæl farer vidt omkring, for den er med til at forankre ideer i livet og manifestere tanker i broer, bøger, huse, udgravninger, medicin, helbredelse og salmer sunget i kirken til jul.
Den lange, mørke nat tiltrækker umiddelbart at krølle sig sammen foran pejsen i bedstemors uldtæppe og gå tidligt i seng, hvis ellers ikke skærmene trak.
Måske er det i nat, du skal holde dig vågen til solen står op og tænke over, hvad du vil se manifesteret i 2018. Måske tænder du et bål i haven, sætter dig ved pejsen eller i det urolig skær fra et stearinglys.
Hvad vil du bruge de kommende mange flere lyse timer til? Hvad indeholder dit 2018?
Vil du give mere kærlig opmærksomhed? Har du en plan i skuffen, som skal støves af og afprøves? Er det tid at give de halvvoksne børn særligt vågne øjne og lyttende ører? Vil du lede (dig selv eller andre) med mere tillid? Hvor har du lyst til at være modig? Hvad vil du lære? Hvad skal holde dig vågen og opmærksom i tanke, krop, følelser og ånd?

Mette Holm

Mette holm

Efter at have arbejdet med toplederudvikling i mange år valgte jeg i 2010 at blive selvstændig for at skærpe fokus på mental styrke og mindset for udvikling og læring i ledelse og organisation.

Læs mere om Mette Holm

Nyheder

Det kunne være utålmodighed, der fik hestene til at løbe den modsatte retning, eller manglende kommunikation mellem kolleger, der også bevirkede at hesten ikke kunne finde ud af, hvad den skulle.
Rikke Markmann Johannessen, director