Værsgo, en lille læsepause

1. april 2020

 Videnskaben helbreder os – kunsten løfter ånden

 Vi har heldigvis dygtige fagfolk, der kæmper for vores krops helse og overlevelse.

 Det er andre, der skal hjælpe os med gejsten og at løfte ånden.

 Om det er kunsten, det spirituelle eller fællesskabet, er det her vi finder det, der kan opmuntre, sætte i perspektiv og give os en pause.

 På mit sengebord ligger en stak bøger, og jeg læser med fornøjelse i forskellige  eller fordyber mig i en enkelt bog i perioder. Da corona skyllede ind over os, og jeg lod mig oversvømme af nyhederne, vågnede jeg flere gange i nattens løb med uro. Midlet var at læse Stephen Kings: ”The Outsider”. Stephen King er en meget detaljeret forfatter, der ikke lægger fingrene imellem, hvad angår dramatik, så jeg vågnede med endnu større uro næste gang. Jeg skiftede til Ray Bradbury og Frederik Sjøberg. Science fiction og svensk ø. Overvejer dog Camus’ ”Pesten”, men er ikke helt klar endnu.

 Uanset vore vilkår har vi alle brug for en pause. Den vil jeg minde dig om at tage  og gerne sammen med andre – på afstand.

 Du har måske allerede set på de sociale medier eller i nyhedsudsendelser nogle af de mange kreative måder, der dukker op til at være sammen på afstand.

 Her en varm anbefaling af nogle af mine elskede bøger:

 Klassiske bøger om forskellige elementer af ledelse:

”Flow” af Mihalyi Csikszentmihalyi; en klassiker som er et grundigt studie i lykke og har lagt grunden til min dybere forståelse af vores trang til udvikling, og hvor man som leder må forstå, at færdigheder og udvikling skal stå mål med hinanden.

”Presence” af Otto Scharmer, Peter Senge, Jospeh Jaworski og Betty Sue Flowers”; en bog der i begyndelsen af årtusindet grundlagde en videnskabelig forståelse af, hvad der kræves af os for at forny os og sanse fremtiden lagt i en model, som er meget brugbar til at tænke visionær ledelse i.

”Reinventing organizations” af Frederic Laloux; en nyere grundbog om dynamiske og radikalt teamledende organisationer, som jeg ser mange bruge, men uden den åndelige dimension, som er en stor del af tænkningen og træningen til at håndtere at tage alle beslutninger decentralt.

 Skønlitteratur for voksne:

 Dans dans dans og En vild fårejagt af japanske Haruki Muraki; nogle af hans tidlige bøger og absolut anbefalelsesværdige, hvis man holder af det sære og magisk realisme.  Bogen ”Hvad jeg taler om, når jeg taler om at løbe”  er både konkret om at løbe marathon og metaforisk om at udholde lange arbejdsprocesser – for ham at skrive murstensbøger.

 Rejsende af polske Olga Tokarczuk vidunderligt weird at gå på opdagelse i med  sine sirlige tegninger, kort og fortællinger i et skønt sprog. Tokarczuk modtog Nobelprisen i litteratur i 2019.

 Fluefælden af svenske Frederik Sjøberg. Sjøberg er entomolog og en usædvanlig forfatter, der nørder helt igennem med svirrefluer (det er spændende, uanset om du ved, hvad en svirreflue er eller ikke) og en opfinder af en fluefælde. Yderst velfortalt med svensk ø-stemning.

 Gåbogen af Bente Klarlund Pedersen er et studie værd i tider, hvor alle er på benene i naturen. Den beskriver det at gå grundigt fra et sundshedsfaglligt, filosofisk, kunstnerisk og psykologisk synspunkt. Nitsche beskrives som en gå-fundamentalist, der ikke stoler på tanker, der ikke er tænkt i gang.

 Tænk engang.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mette Holm

Mette holm

Efter at have arbejdet med toplederudvikling i mange år valgte jeg i 2010 at blive selvstændig for at skærpe fokus på mental styrke og mindset for udvikling og læring i ledelse og organisation.

Læs mere om Mette Holm

Nyheder

Jeg blev opmærksom på at også humor og en uhøjtidelig tilgang til mig selv er gode egenskaber når jeg vil opnå mål for mig selv og min organisation.
Berit Sanne Andersen, overlæge og leder